Michael

Michael

mandag den 8. december 2014

Så er vi næsten klar.

Det var så den næstsidste øver... og det bliver jo altid noget der lyder som om det er lavet i Øst-Tyskland under den kolde krig. Sort, smukt og melankolsk, i hvert fald når det gælder digtene. Og digtene har vi delt op i to portioner, "Smykkedigte" i første set og "Postkortdigte" i andet set.

"Smykkedigte" er digte der knytter sig (og kan læses på) Gitte Helles ringe. "Postkortdigte" er digte der har præcis den længde der kan stå på et postkort. Begge dele er relativt korte digte, der giver masser af plads til Jespers musik. Det er på den måde ligeså meget musik der assisteres af digtene, som det er digtene der assisteres af musikken.

Og så præsenterer vi et uddrag af to noveller som jeg aldrig har læst højt før. "Eliten" og "Tårn. Springer. Løber" Og jeg lover at de begge to passer perfekt til den mørke måned de præsenteres i. Da vi gik i dag, var musikken til novellerne ikke helt på plads endnu, men vi ved hvor vi skal hen; Da musikken til digtene er meget atmosfærisk, vil vi  gerne gøre noget andet med novellerne, måske med mere puls, måske lidt mere skramlet. Vi har nogle tætte dage for os - og glæder os til at præsentere resultatet.

Til sidst vil Jesper slutte aftenen med et solo-set, som han har nægtet at løfte sløret for - men jeg tror vi har fat i "den hemmelige kuffert" - den device der minder mere om en bombe end om et instrument  og ind imellem opfører sig lige sådan.
Kom og hør os - og få et glas gløgg.

 Hør digt og musik til ringen.



torsdag den 4. december 2014

Chokoladefabrikken svæver på byens røde tage

For et år siden udkom novellesamlingen "Dyrk ikke natten", og sparkede vores lille forlag i gang. I år er der kommet en ny digtsamling; "Smykkedigte" - og næste år kan jeg forhåbentligt præsentere min roman ved denne tid.

Hele ideen med Chokoladefabrikken er at de enkelte udgivelser skal  kunne betale sig selv hjem, og hvis de genererer nogen former for overskud, investeres det i den næste udgivelse og i arrangementer hvor vi kan præsentere det vi udgiver. Gerne med musik eller som nu med lidt gløgg. Nogle gange er det lykkedes os at få det til at køre, andre gange kniber det lidt. Men det er altid sjovt - så  derfor holder vi også et arrangement i år.

Ligesom sidste år har Jesper Siberg sagt ja til at spille mens jeg læser op. Og jeg har for en uges tid siden fundet en gammel sort / hvid plakat fra 1985, som jeg i dagens anledning vil sætte i ramme og hænge op på væggen. Den afslører med al tydelighed at der er sket temmeligt meget med mit ansigt siden dengang - og så afslører den at jeg bruger knap så meget mascara. Men selvom digtene også har forandret sig meget gennem årene, så er stemmen stadig den samme og det er fornøjelsen ved at læse op også.














I det forløbene år har vi arbejdet sammen med Gitte Helle, der har lavet nogle flotte ringe med QR-koder. Når de QR-koder scannes toner mit digt og Jespers musik frem på telefonen. Man kan læse mere om projektet længere nede på bloggen. Her vil  jeg bare sige at ringene er en del  af et eksperiment der undersøger hvordan man kan præsentere lyrik på andre måder.
Selvom det ikke er mange af mine digte der ligger på ring, så  har de digte der gør det bevæget sig gennem byen, på folks fingre - og er blevet læst og spillet de underligste steder. Det er en god tanke.

En del af de digte og den musik tager vi udgangspunkt i den 11. Men der vil også blive læst lidt op fra novellerne. Jeg håber at alle de gamle Chokoladefabrik venner vil møde op - og jeg håber de vil slæbe en masse mennesker med, der ikke har været her før.  Hvis nogen mangler en julegave eller vil støtte foretagendet så køb nogle bøger - og ellers bare drik gløggen og nyd musiken. Velkommen til alle, torsdag d. 11/12, mellem 16.30 og 19.30. På Chokoladefabrikken, Heimdalsgade 14, 4tv. 2200 Nørrebro.



 

mandag den 16. juni 2014

Hele Kollektionen... næsten



Så er kollektionen af smykker næsten færdig - og vi har billeder af dem alle på nær en.
På lørdag præsenteres de i Gitte Helles butik "Containerjuvelen", mellem 13 og 15.
Jesper og jeg præsenterer henholdsvis de ti stykker musik og de ti digte.

Butikken ligger i BORGERGADE 15B.Der er fri entre og lidt bobler.
Hvis nogen har lyst til at se de 9 af de 10 ringe - så er det bare om at scrolle nedad.
Hvis du vil vide mere om selve konceptet, så klik på det forrige blogindlæg - der præsenteres det.












tirsdag den 3. juni 2014

Smykke digte



De er flottere end stregkoder. De minder mest af alt om et Rorschach-kort. Meget æstetiske. Ja, det er selvfølgelig QR-koder jeg taler om. Og her på Chokoladefabrikken har vi længe været forelskede i dem og haft lyst til at bruge dem til noget. Og sidst vi var ude for at købe fødselsdagsgaver, stødte vi på Gitte Helles butik ”Container juvelen”. Hun har specialiseret sig i at integrere dele fra ure, skrivemaskiner og elektronik i ekstremt æstetiske smykker. Og som de old-tech fetischister vi er, har vi købt ringe med hjul fra gamle ure. Øreringe med udråbstegn fra skrivemaskine taster etc. Men hun havde ingenting med QR- koder… og det gav Anne Mette en ide.

Har man set Container-juvelens smykker er QR koderne oplagt at integrere i en ring. Men det sjove ville jo være hvis QR-koden var aktiv. Så man kunne scanne ringen med sin telefon, og få ”noget” ud af det. Her på Chokolade fabrikken var vi ikke i tvivl. Når man scannede koden skulle der tone et Valeur-digt op på skærmen. Et helt unikt af slagsen, der netop passede til det smykke man havde scannet. Vi ville lave en ring med en QR-kode – og dermed udskifte stenen med digtets ord!

Vi prøvede at foreslå Gitte Helle ideen. Viste hende nogen af de digte vi kunne forestille os kunne bruges – og det tog meget, meget kort tid at få hende med på ideen. Så i den kommende tid arbejdede jeg med at lave en kollektion af ti forskellige digte, mens hun gik i gang med en kollektion af ti forskellige ringe. Det springende punkt var hvordan man fik integreret en kode i ringen. De fleste vi kontaktede, fangede ikke rigtigt ideen. Men Vester kopi, var lidt mere stædige end de andre. Og en morgen kunne de præsentere QR-tryk på flere af de materialer Gitte Helle brugte til sine smykker – også metal. 

Og inden længe var vi i gang med at eksperimentere alle sammen. Chokoladefabrikken, Containerjuvelen og Vester kopi. Og her bestemte vi os selvfølgelig for at bygge en ting ekstra ind i projektet. Vi kontaktede Jesper Siberg og spurgte om han havde lyst til at bidrage med et stykke musik til hvert af digtene. Det ville han gerne. Men hvad kunne passe til Container-juvelens koncept? For en måneds tid siden ringede han med den ide, at lave sin musik, præcist som Gitte Helle gjorde med smykkerne. Tage trash og gøre det æstetisk. Forvandle støj til harmoni. Arbejde med lyden fra hendes værksteds maskiner og materialer og bearbejde den elektronisk. For folk der har hørt Jespers musik er det en rigtig, rigtig god ide.

Så mine damer og herrer d. 21 juni præsenterer vi 10 smykker, 10 digte og 10 stykker musik.
Det sker i Container-juvelen. Borgergade 15 B. - altså i hjertet af København, kl. 13 -15.
Der vil være lidt at drikke, live optræden af "Valeur/Siberg" og mulighed for at se smykkerne.
Det er gratis og vi vil spille et kort set (ca.10-15 min), men vi spiller det nogen gange, så alle kan nå at høre det.

Du er inviteret.

lørdag den 8. februar 2014

Natten



Den bedste måde at få folk til at læse noget man har skrevet er at vælge noget genkendeligt. Til gengæld er den bedste måde at få dem til at fortsætte, at præsentere noget de aldrig prøvet eller tænkt før. Derfor arbejder jeg med små sanselige ting alle har oplevet; at vågne i natten som barn, lyden af stemmer i køkkenet eller vinden i de små blade på et birketræ. Man kan finde de små ting overalt i sit liv. Med det nye er det sværere. Det folk ikke har set før. For hvad har man oplevet eller tænkt som er helt nyt for andre?

Det var det spørgsmål jeg stillede mig da jeg sad med den første novelle i samlingen. Alle novellerne skulle handle om et af de vigtige øjeblikke, der på en eller anden måde havde forandret mit liv. Enten i det store eller det små. Og med den første novelle jeg skrev, havde jeg besluttet at jeg ville finde en ting i mit liv, som jeg aldrig havde hørt andre fortælle om. Noget der kun var mig – og helst noget jeg ikke engang havde formuleret for mig selv. Noget der var tåget, mørkt og skjult – selvom det altid havde været der.

Og ud af ingenting dukkede det med at vågne i natten op. Da jeg var lille var jeg mørkeræd, så når mine forældre var ude af huset, f.eks. ovre hos genboen, havde vi den aftale at jeg skulle tænde lys i mit værelse. Så kunne de se det fra køkkenvinduet derovre fra. Jeg lå i mørket, der blev gjort blødt og venlig af den orange lampeskærm, og ventede. Nogle gange føltes det uendeligt, andre gange gik det hurtigt. Og ind imellem faldt jeg bare i søvn igen. Men for det meste vågnede jeg slet ikke.

Natten var et underligt ikke eksisterende tidspunkt for mig som barn. Men én nat vågnede jeg ved at min far stod i døråbningen til mit værelse. Han kiggede ud på birketræet udenfor og sagde ikke et ord. Han stod der bare.  Jeg forstod ikke hvad han ville, og heller ikke hvad der siden skete den aften… og måske fordi det ikke mindede om noget andet i mit liv, var det som jeg glemte det – selvom jeg altid havde det med mig. Det var en oplevelse der lå uden for sproget, netop fordi den var så anderledes end alt andet.

Netop derfor tog jeg den ind og prøvede at få oplevelsen til at eksistere i sproglig form. Fik følelsen til at tage form og få betydning. Og siden var det en af de ting jeg forsøgte at gøre med alle novellerne. Hente noget der kun havde forlæg i det selvoplevede. Ikke forstået som almindelige erindringer, der snarere er et forsøg på at gengive ens liv som det var, men selvoplevede ting der fortalte alt det der ikke havde fået ord endnu. Et erobringstogt i erindringen.

Novellen der kom ud af det hedder ”Natten”, og kan hentes for én krone her. Vi ville gerne ha lagt den gratis op, men det kan man ikke få lov til.

Novellerne blev lanceret digitalt i januar og vi markerede det med oplæsning og musik i Chokoladefabrikken. Jeg læste op sammen med Jesper Siberg. Og siden spillede TROLN. Det blev til fuldt hus og en rigtig god aften – så også en lille tak her på bloggen til både Siberg og TROLN, men også til alle de mange mennesker der kom forbi, lyttede på og skabte en rigtig hyggelig aften. 

lørdag den 4. januar 2014

Valeur / Siberg & TROLN spiller i Chokoladefabrikken



Chokoladefabrikken holder et nyt arrangement på torsdag. Thomas Olsen – der spillede i Stalin Staccato engang i de sene firsere, ringede og spurgte om Chokoladefabrikken ikke havde lyst til at slå dørene op for TROLNs debutkoncert. Det havde vi – og jeg ringede også for at spørge Jesper Siberg om hans underlige kuffert var kommet i orden. Det var den. Så det betyder at Valeur/Siberg også har nyt materiale at præsentere. Så torsdag den 9. januar, fra kl. 18 til 21, er der først Valeur/Siberg og siden TROLN. (og det er gratis). Men jeg skylder måske at afsløre to ting: Hvem er TROLN egentlig? Og hvad er det med Jesper Sibergs kuffert? 

Lad mig starte med TROLN først. Det er fem garvede musikere, der på trods af en masse andre musikalske projekter, privatliv og arbejdsliv, mødtes i Pisserenden engang i maj 2013. Initiativet kom fra Thomas Olsen og Lars Thomsen. De har begge to en fortid på det danske punkmiljø – Lars spillede dengang i Heatfarm og Thomas endte som sagt sidst i firserne i Stalin Staccato. De savnede begge to at spille igen, men også at spille noget andet end det de kom fra, et mere stemningsfuldt, underspillet og afslappet musikalsk univers.

De tog kontakt til tre andre musikere; Helene Navne der tidligere har spillet i Spinkel. Christian Rønn der har været med i et utal af forskellige projekter på tværs af forskellige genrer lige fra avantgarde til pop (og nu er aktuel med sit eget chill out projekt Ganga). Og Henrik Liebgott som blandt har spillet med bands som Alive With Worms, Mikael Simpson – og EKKO som er noget af det mest spillede på anlægget i Chokoladefabrikken. 

Alle indvilgede i at tage en øver den dag først i maj. Så man lige kunne få set hinanden med instrumenter i hånden. En ting er jo at ha respekt for hinanden musikalsk – noget andet er om kemien passer. Men det gjorde den. Efter deres første musikalske møde oplevede de en utrolig gejst og positivitet og TROLN var blevet en realitet. Hvordan resultatet lyder kan man altså tjekke ud på torsdag.

Og så var der det med Jesper Sibergs kuffert. Det er sådan en beskeden sag, der mest af alt ligner noget man har pedaler i. Firkantede blanke moduler på størrelse med en guldbarre (som de ser ud på film). Hver af modulerne består af knapper og plug-inn huller, ligesom i en gammel Korg synthesizer - men der er ikke noget keyboard! Al lyd frembringes ved at flytte rundt på ledninger og skrue på knapper. Siberg selv påstår at resultatet er jazz-agtigt, ikke fordi der er meget saxofon over lyden, men fordi det kræver både improvisation og præcision at betjene kufferten. 

Vi har aftalt at jeg skal læse den novelle der hedder Natten, med traditionelt akkompagnement af keyboard og båndsløjfer. Musikalsk fungerede den rigtigt godt sidst med sin mørke melankolske tone. Men derudover vil vi gerne starte med at præsentere et nyt digt, der musikalsk skal ledsages af Jesper Sibergs nye kuffert. Spændende at se hvordan det falder ud.



TROLN består af; Lars M. Thomsen, guitar, Christian Rønn, keys, Thomas Olsen, trommer, Henrik Liebgott, guitar & Helene Navne, vokal & bas. Man kan læse mere på TROLNS Facebookside