Nå, så blev jeg ramt i mellemgulvet af et nyt projekt. Jeg har ellers rigeligt at gøre lige nu, endda med
projekter jeg holder virkeligt meget af. Så derfor siger jeg mest ”nej tak” for
øjeblikket. For det første mangler jeg tid. For det andet vil jeg ha projekter der vil noget mere end gennemsnittet. Ja,
og for det tredje, så føler jeg måske også at jeg er ved at blive ældre. Mit
ene øje er begyndt at sætte ud – og det bekymrer mig lidt.
Så jeg siger mest nej. Men så kom det her projekt "From the womb to the tomb". For
det første vil de bare have lidt vejledning, altså ganske lidt, men
koncentreret tid. For det andet er de rasende ambitiøse og arbejder visuelt med
noget der mest af alt minder mig om stemningen fra Blackout, som stadigt er mit
hjertebarn. Endelig er temaet angsten for ældning, som jo er til at genkende. Så der har ikke været så
meget andet at gøre end at sige ja til Stoyan og Rolfs projekt.
Jeg ved ikke om nogen kender fornemmelsen af at vågne op om
natten, og opdage at der er så mørkt at man ikke kan se at man har åbnet øjnene.
I det næste minut finder man enten en lyskontakt der forandrer alting, eller man får
bevidsthed og mørke til langsomt at give mening. Lidt på samme måde er det med angsten for at
ældes. Man famler efter kontakten eller prøver at affinde sig med mørket. Får
kroppen til at falde til ro.
Stemningen af angst og tilkæmpet ro ligger tykt over alle de
billeder jeg har set af projektet. Rummene er små og klaustrofobiske, kroppene
forræderiske, ansigterne rynkede. Men temaet er stort og forfaldet ekstremt
æstetisk. Det er en verden man har lyst til at gå ind i, selvom den er sort. For mit vedkommende fordi
den allerede findes indeni mig – og jeg udnytter enhver mulighed for at give det
skjulte og uformulerede mørke derinde, navne som gør at det får en kontur der kan håndteres.
Selve deres arbejde med dukkerne, kulisserne og stop-motion
kalder også på nogen af de mest intense produktionserfaringer jeg kan huske.
Nemlig dem fra den tid vi lavede Blackout, først i en lille lejlighed ovenpå
Matas i Nørrebrogade, hvor den lokale bande brød ind og stjal computerne flere
gange - og siden i mere prominente lokaler, efterhånden som firmaet og
produktionerne voksede. Alle jer der var med dengang vil kunne genkende ”From
the womb to the tomb”. Ikke at det er ens, alt originalt er jo sit eget, men det er
klart en slægtning fra samme familie, tilsat en helt ny tid.
Så det er hvad jeg går og følger lidt ved siden af mine
produktioner.
Hvis nogen er nysgerrige har de lavet en kickstarter demo der
viser lidt mere af universet.