Reception fredag den 13

Fredag den 13 september udkommer "Dyrk ikke natten på det nyåbnede forlag "Chokoladefabrikken".

  Enhver der læser denne her blog er hermed inviteret.

Ideen med forlaget er at få mulighed for at udgive løbende. Det vil sige få mere tid til at skrive romanerne og bruge mindre tid på at få et forlag til at udgive dem. Nu gør vi det selv – og forretningsplanen er enkel;

Vi vil sælge bøger nok til at det kan betale prisen for at trykke den næste bog.

Jeg har to gange tidligere i mit liv oplevet at noget voksede hurtigt og kreativt. Den ene gang var da punken startede – den anden gang var da computerspilsbranchen startede. I begge tilfælde var nøgleordet selvorganisering, at vælge at arbejde sammen med sine venner, holde sig fra det allerede etablerede og skabe sit eget. Det betød at man selv definerede reglerne og produktet fik sin helt egen ånd.

Det gjaldt både mit samarbejde med Jesper Siberg i 1981, da vi udgav ”Mørkets splintrede øje” på Irmgardsz. Det gjaldt også da jeg gik sammen med Simon Andreasen udgav computerspillet (og romanen) ”Blackout” på Deadline i 1997. Og det er lidt efter samme recept jeg har dannet forlag sammen med AnneMette. Så nu sender vi altså ”Dyrk ikke natten” på gaden.

Fredag den 13 september er derfor dagen hvor vi fejrer, både forlagets start og at bogen udkommer. Det sker med gratis musik og champagne. For vi gendanner  Valeur / Siberg, for første gang siden 1986. Så Jesper Siberg vil akkompagnere min oplæsning af tekster fra ”Dyrk ikke natten”.

Det hele bliver holdt i Chokoladefabrikken, på Nørrebro (Heimdalsgade 14, 4tv).  Vi starter klokken 17 og slutter ca. 21. Og regner med at læse op nogen gange i løbet af aftenen, så alle har en chance for at høre noget, selvom de ikke er der hele tiden.

Vi har ingen anelse om hvor mange der kommer, men ville godt være lidt forberedt rent champagnemæssigt, så hvis du klikker dig ind på  chokoladefabrikkens facebookside og tilmelder dig gør du det lettere at købe ind for os (men man må selvfølgelig også gerne komme uden at melde sig til).

PS: Vi har ikke nogen Dan-kort dims på stedet – men regner med at skaffe en cigarkasse med lidt byttepenge. Så der vil være mulighed for at købe bogen (til nedsat pris) hvis man har lyst – og Jesper Siberg vil også ha cd´er med der kan købes.

Håber at se dig

Dyrk ikke natten

Min nye novellesamling udkommer i september. Jeg sidder her med et helt ny-trykt eksemplar ved siden af mig. En helt speciel følelse, som jeg er sikker på alle forfattere bliver fyldt af. Den bog har jeg skrevet på i ufatteligt mange år, ind imellem alt muligt andet. Men nu er det sidste punktum sat i den og den ligger her i sit nye omslag som Søren A har lavet. Ridset og hærget – lige som jeg godt kan li det.  Men hvad handler den så om? Ja, den korte version er sådan her:

 ”Dyrk ikke natten” er en samling noveller med en gennemgående jeg-figur. Hver novelle er et nedslag i de små eller store øjeblikke der forandrer alting i ens liv. Bogens første halvdel koncentrerer sig om barnets måde at se verden på og kampen for at forstå hvad de voksnes verden egentlig går ud på; de voldsomme ægteskaber, hvad der sker om natten når alle sover og begreber som sex og død. 

Anden halvdel er fortrinsvis ungdomsnoveller der kredser om ”dem der snubler undervejs”; trækkerdrenge, narkomaner og de psykisk syge. Både i barndoms og ungdoms novellerne spiller selvmordet en vigtig rolle, men trods det mørke emnevalg har jeg holdt novellerne i et varmt, tæt sanset og poetisk sprog. 

Samlet er ”Dyrk ikke natten” en historie om at vokse op og prøve at forstå verden. Men det er også et signalement af en tid der er forsvundet, den tid hvor arbejderklassen rykkede ud af baggårdene i byen og byggede huse ude i forstadskommunerne uden helt at få identiteten med.  Der stod de så i deres nybyggede huse og missede mod al det lys der pludselig kom ind i stuerne.

Reunion

Velkommen til min blog. Hvor det jeg først og fremmest bruger tid på det jeg skriver og de kreative samarbejder jeg er i gang med.  Jeg har en klar fornemmelse af hurtigt at kunne drive mit FaceBook netværk til vanvid ved at skrive om hvad der har givet mig ideen til den ene eller den anden novelle. Om hvordan det er at arbejde på den nye roman og andre nærbilleder af den kreative proces. På den anden side ved jeg at en masse i mit netværk NETOP gerne vil drives til vanvid med præcis den slags ting. Derfor denne blog.

Jeg åbner bloggen i dag – præcis en måned før min novellesamling ”Dyrk ikke natten” udkommer og kickstarter det nye forlag Chokoladefabrikken. Bøgerne står i syv grå kasser på mit køkkengulv og længes efter at blive åbnet. De er urolige om natten og utålmodige efter at kaste sig over deres mulige læsere – og jeg har ærlig talt temmelig svært ved at styre dem. Alle der skriver ved hvordan det er. Man vil gerne give dem en god start på livet.

Mens de stod der i hjørnet og kiggede på mig, fik jeg lyst til at se hvordan novellerne opførte sig hvis de blev læst op. Før i tiden slæbte jeg altid de nye digte jeg skrev med ned i Sibergs laboratorium. Et diminutivt øvelokale der lå i garageanlægget under Bryggervangen supermarked. Der læste jeg op under de mest utrolige forhold, udover al den elektronik vi satte til tingene byggede vi også små rum med forskellig akustik. Siddende krøllet sammen i en betonskakt – eller gående rundt om et dykkehoved, med to mikrofoner der hvor ørene skulle sidde. Og siden slæbte vi digtene med ud til oplæsninger på steder, hvor folk virkelig ikke var kommet for at høre digte. Lange ture på mørke motorveje, hvor digtene enten døde eller fik deres helt specielle tone. Jeg savnede at få novellerne prøvet af i oplæsnings sammenhæng. 

Det var i 1981 jeg mødte Jesper Siberg på pladeselskabet Irmgards. Han spillede i Scatterbrain dengang og jeg skrev altså digte.  Vi udgav ”Mørkets splintrede øje” samme år og begyndte at turnere Danmark tyndt i noget der næsten var ti år. Yderligere to udgivelser, seks-syv Roskilde festivaler og rigtigt, rigtigt mange jobs senere, flyttede Jesper til London og blev der næsten 10 år. Vi så ikke rigtigt noget til hinanden i den tid, og kun ganske lidt da han kom tilbage og tiden var en anden. Men så i sidste uge, besøgte jeg ham i M25, med en af mine nye noveller i hånden. Og vi fandt hele det gamle udstyr frem og kastede os ud i det – og alting var anderledes og alligevel det samme. Hverken lyd eller oplæsning havde fundet sin form endnu, men der var alligevel en Valeur-Siberg stemning i det fra starten.  Lykke forevigede et par minutter af det.